Betingelser for brug af TDportal.dk
Som bruger bedes du læse nedenstående betingelser grundigt igennem før accept. 

Som sælger/udlejer (annoncør)

Alle informationer oprettet på webannonce og i evt. salgsopstilling er sælgers/udlejers egne. Og den omstændighed, at TDportal.dk gennemgår data, som en del af ydelsen indebærer ikke, at TDportal.dk kan drages til ansvar for indholdet.

Bliver TDportal.dk sagsøgt af en kunde/bruger eller anden tredjemand i anledning af produktansvar osv, mangler eller immaterielle krænkelser, accepterer kunde/bruger at kunne blive adciteret under en sådan sag.

TDportal.dk står som udgangspunkt for to ting:
1) At stille faciliteter til rådighed for din annoncering,
2) At formidle kontakt mellem køber/sælger og lejer/udlejere, som selv skal sørge for at få den rådgivning, der måtte være behov for.

TDportal.dk medvirker kun til selve salget i det omfang parterne anmoder om dette.

Tekster, der anvendes til beskrivelse af virksomheden skal være faglige og der må ikke anvendes ord og vendinger, der enten er misvisende eller kan støde læseren.

TDportal.dk har ret at afvise en annonce, som indeholder usaglig beskrivelse. Det er brugers ansvar at holde annoncer og brugerprofil ajour og sørge for deaktivering eller sletning af annoncer når et salg/udlejning er sket. hvis brug for hjælp, kontakt os.

Hvis hjemmesiden midlertidigt er ude drift på grund af forhold, som TDportal.dk ikke har indflydelse på kan der ikke rejses krav mod TDportal.dk i den anledning.

TDportal.dk har via "Udvidet annoncering" en række samarbejdspartnere, hvor supplerende annoncering sker. Vi gør opmærksom på, at opdateringer her kan have forsinkelse på op til 48 timer efter bestilling.

Hvis samarbejdspartneres hjemmeside midlertidigt er ude drift og ikke opdateret påtager TDportal.dk sig intet ansvar herfor og der kan ikke rejses krav mod TDportal i den forbindelse.

Betaling og fortrydelse

Vi tilbyder to typer annoncer:
  A) Betalt webannonce - incl. kontaktoplysninger og salgsopstilling i 3 mdr. kr. 500 eller 6 mdr. kr. 750
*B) Gratis webannonce - uden visning af kontaktoplysninger og salgsopstilling i 6 mdr.

*) Sælger/udlejer er i forbindelse med denne annoncetype pligtig til at oplyse, hvem handelen endelig afsluttes med. Herefter opkræver vi formidlingskommission, hvis den nye køber/lejer har set annoncen hos os. (se afsnit "Som Køber" længere nede).

Og det er ikke tilladt, at der i selve annonceteksten afgives oplysninger om kontaktnavn, adresse, telefon, og e-mail. TDportal.dk forbeholder sig retten til, uden forudgående varsel eller orientering, at fjerne sådanne oplysninger.

Alle priser er opgivet uden moms.

Annoncer betales via MobilePay 29 91 40 14 eller Bankoverførsel regnr 3409 kontonr. 0011452094. . Betaling skal være modtaget senest 48 timer efter annonceoprettelse.

Fortrydelsesret: I henhold til "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a" er køb af annoncer ikke omfattet fortrydelsesretten.

Som køber/lejer

Hvis du som køber åbner låste annoncer for at hente kontaktoplysninger og salgsopstilling og efterfølgende ender med at købe/leje den pågældende virksomhed/lejemål betales en formidlingskommission til TDportal.dk

Formidlingskommisionen udgør pt. kr 2.000 + 2% af den annoncerede salgspris. Er der tale om leje er kommissionen kr. 2.000 + 2% af første års basisleje uden fradrag af evt. rabatter og trappeleje.


Dette gælder også, uanset om du har været i kontakt med sælger/udlejer andre steder end på www.tdportal.dk. når overdragelsen gennemføres efter, at sælger/udlejers annoncer er deaktiveret eller slettet. Vi gør gældende, at kontakten er formidlet via TDPortal.dk, når en køber/lejer har åbnet låste annoncer i TDportal.dk, eller har kontaktet sælger/udlejer via TDPortal.dk inden salget.

Køber/lejer er forpligtet til at betale formidlingskommssionen senest 14 dage efter indgåelse af købsaftale.Såfremt køber/lejer ikke opfylder ovenstående forpligtelse pålægges ekstra kommission på kr.10000 + 10 % af  salgspris/første års basisleje.

Andet

TDportal.dk er berettiget til når som helst og uden forudgående varsel at ændre indholdet af TDportal.dk

Tvister er undergivet dansk ret. Evt. retssag mellem køber/sælger og tdportal.dk skal anlægges ved tdportal.dk TD ApS’ værneting, p.t. Københavns Byret.